”Op igen” med Tine Bay
man. 07. feb.
|CARS
Spændende og lærerigt foredrag med den tidligere Miss World Deltager
Tid & sted
07. feb. 2022, 18.00 CET
CARS, Axel Kiers Vej 13, 8270 Højbjerg, Danmark
Guests
Om arrangementet
I 2018 blev Tine Bay udsat for en frygtelig gaseksplosion og var tæt på at miste livet. Den tidligere Miss World-deltager og danmarksmester i løb, var efterladt med forbrændinger på 39% af kroppen.
Det overhovedet at komme op igen har givet anledning til mange opdagelser og refleksioner, som netop har udmøntet sig i udgivelsen af bogen ”OP IGEN”. Her kommer læseren med på Tines møde med sig selv i hjælpeløs tilstand, mødet med sundhedsvæsenet, kampen for retfærdighed, kampen for at finde meningsfuldhed i en meningsløs situation og ikke mindst alle de snoede veje, Tine måtte begive sig ud af for at lære sig selv at kende igen.
Tine Bay har gennem mange år arbejdet (og arbejder) som både mentaltræner og hjernetræner, og har både i bogen og i det foredrag, vi skal høre, bragt stort set alle mentale værktøjer i spil for sig selv for at komme tilbage til livet og op igen.
Vi vil formentlig alle kunne spejle os i de mekanismer, der hjælper os videre, når livet spænder ben for os, og vi vil kunne hente inspiration til at bringe vores allermest konstruktive mindset på banen, når livet forandrer sig på den ene eller den anden måde.